”Geometry wil draw the soul towards truth,
and create the spirit of philosophy. “
Plato
GRUNDKURSUS I MANDALATEGNING
På grundkurset i mandalategning lærer du mandalakunstens grundregler og
arbejdsmetoder. Du lærer at konstruere geometriske forme og anvende det
gyldne snit og fibonaccitallene i konstruktion af dine personlige mandalaer.
Vi tegner, maler, mediterer og deler vores oplevelser.
DET GYLDNE SNIT
Luca Pacioli (1509) kalder det” gyldne snit ” for den guddommelige
proportion. Det gyldne snit er en del af uendeligheden og kan beskrives, som
en måde at dele et linjestykke på . Helheden forholder sig til det store
stykke, som det store stykke forholder sig til det lille stykke. Det gyldne
snits proportioner ses overalt i naturen, planter, dyr, og i vores krops
dimensioner. Det anvendes i arkitektur, billedkunst, musik og digtning.
FIBONACCITALLENE
Leonardo Fibonacci (ca.1170 – 1240 ) opdagede en talrække, hvor hvert tal er
summen af de to foregående tal. En serie starter med 0,1, fortsætter med
1,2,3,5,8,13 osv i det uendelige. Der findes fysiske eksempler på
fibonaccitallene overalt i naturen i form af den logaritmiske spiral. Her
følger spiralen fibonaccitallenes lov med en gradvis øgning af afstanden
mellem rundingerne i spiralen, efterhånden som den breder sig ud fra sit
centrum.